07.05.2011

Dagens aftensmad

Det er ved at være lidt siden jeg er kommet med en opskrift på bloggen - så her får I hjemmeopfundet opskrift på dagens aftensmad:

Grillet pangasius med persillie, mynte og fuldkornsspaghetti

Pangasiusfilet
2 gulerødder
1 stang bladselleri
Hvidløg
Persille
Mynte
Citronpeber
Olivenolie

Fuldkornsspaghetti
Persille
Hvidløg
Olivenolie
Revet parmasan

Skær gulerod og bladselleri i små tern. Lig dem i bunden af en foliepakke smurt med olie. Dup fisken tør med køkkenrulle. Lig fisken oven på grønsagsternene. Fordel hvidløg, hakket persille og hakket mynte over fisken. Dryp lidt olie over og drys med citronpeber.
Stil fisken i en lukket grill i ca. 20 min.
Den kogte spaghetti vendes med hakket persille, hvidløg og olie.
Anret fisken oven på spaghettien og drys med revet parmasan.




Desserten stod på hjemmelavet koldskål lige som jeg bedst kan lide den:o)

3/4 dl. rørsukker
1 past. æg
Vanillesukker efter smag
Citronsaft efter smag
1 ltr. kernemælk

Pisk sukker og vanillesukker med æg. Rør kernemælk i. Smag til med vanillesukker og citron. Stil på køl.

30.04.2011

Nyt design

Jeg har i påsken haft tid til at lege lidt med min kære mac;o) Og det er blandt andet blevet til en ny top til bloggen.

Overvejer lidt at lave dem som små plakat-tryk og få sat dem i trærammer!?!








25.04.2011

God påske alle sammen!

Påske i det lille hjem, men lidt hjemmelavet påskepynt - lavet af henholdsvis mor og datter:o)




De hæklede æg er lavet med udgangspunkt i opskrift fundet hos all-time-favorite-kreablogger Karen Klarbæk. De er forsøgt lavet lidt mindre. Det er et af mine første hækleprojekter, og jeg kan oplyse at ikke 2 af æggene blev ens;oD  

13.04.2011

Are you getting the picture......

Er begyndt at lege lidt mere med det grafiske.
I første omgang er det blevet til denne statement, synstest-inspirerede plakat. Er faktisk blevet ok tilfreds med resultatet:o)

03.04.2011

Loppefund......

Det er forår, solen skinner og loppesæsonen er igang. Jeg ELSKER det:o)

Jeg sprang over Ingerslev Boulevards loppemarked til fordel for et lille loppemarked i Højbjerg. Jeg fandt disse skønne ting:





Rygsækken (fisketasken) med tilhørende skammel købt for 20,- og fik mig udnævnt til verden bedste kæreste! Fantastisk når der ikke skal mere til:o)

Harmonikaen kunne vi måske godt gå hen og blive små trætte af i længden - men kunne altså bare ikke stå for den!

Klaverbogen har det fineste cover og så har den de sødeste billeder af hunde, bolde m.v. til at lære børn om noder. Så må vi se om Alba en dag får smag for det:o)